Fra kul til rugbrød
Skjern – Videbæk banens historie
(Kilde: Skjern-Videbæk nov. 1995)
Videbæk var allerede i 1870’erne inde i billedet ved diskussionen om et jernbaneanlæg i Vestjylland.
I 1879 diskuteredes et baneanlæg fra Herning via Videbæk til Skjern i detaljer, men linjeføringen kom i stedet til at gå over Kibæk – Troldhede. Efter århundredeskiftet begyndte man atter at diskutere baneanlæg, og i 1901 fremkom et forslag om en bane mellem Skive og Herning. Det bevirkede at lokale folketingsmænd stillede forslag om en bane fra Skive til Skjern.
Der holdtes en lang række møder herom – også i Videbæk. I oplægget til den store jernbanelov af 1908 enedes folketinget om anlæg af en statsbane Skjern – Skive. Landstinget kunne ikke acceptere anlægget af strækningen Skjern – Skive og projektet blev beskåret til Skjern – Videbæk; dog med den tilføjelse at den senere kunne forlænges til Skive. Et ændringsforslag om at lade banen udføre som privatbane blev mødt med både lokal modstand og modstand i København – kommunerne i banens opland havde ikke penge til et sådant anlæg.
Statsbanen Skjern – Videbæk kom med i jernbaneloven af 27 maj 1908. Men der skulle gå mange år før den realiseredes. I oktober 1916 blev linjen fastlagt. Der var to alternative linjeføringer – en vestlig og en østlig; den vestlige blev valgt.
Arbejdet på banen gik i gang i januar 1918. Banen blev anlagt med 32 kg/m skinner, og allerede ved bygningen regnedes der med en forlængelse fra Videbæk i nordøstlig retning. Derfor placeredes Videbæk station lidt akavet for selve Videbæk by.
I Rigsdagssamlingen, 1916 – 1917 og 1917 – 1918 forelagde regeringen lovforslag om bygning af banen Videbæk – Skive, men det blev først vedtaget 6. maj 1921. Banen skulle anlægges som statsbane med kommunalt tilskud på 3.333,00 kr. pr. kilometer. Forlængelsen blev i 1921 anslået til 13 – 14 millioner kr.
Skjern – Videbæk banen kom i alt til at koste 2.572.000 kr., og den var klar i efteråretet 1920. Banen åbnedes for drift den 15. november 1920 uden større højtidelighed.
Banen bemandedes af DSB efter statsbanernes normale procedure. Videbæk station havde således stationsforstander, en assistent og tre portører. Stationerne Herborg, Sædding og Kongsholm havde hver en stationsmester. Endvidere bestyredes sidesporet ved Risdal af en portør.
Strækningen
Fra Skjern følger banen længdebanen og løber de første 4 – 5 km langs med hovedvej A11. Kongsholm station ligger 5,0 km fra Skjern ved vejen til Bølling kirke og ret øde. Stationens læssespor blev nedlagt og fjernet 1. december 1970, da det var slidt op på grund af dårlig vedligeholdelse. Sædding station ligger 9,2 km fra Skjern – øst for bebyggelsen Rækker Mølle. Sædding station havde læssespor og krydsningsspor, som blev fjernet i 1970.
12,8 km fra Skjern lå Risdal trinbræt. I årene 1920 – 22 var der et læssespor, hvor der i en periode læssedes meget store mængder brunkul. Brunkullene tilførtes med tipvognsbane, og en stor kunde var Københavns Kommune. 30 læssede vogne om dagen var normalt.
Herborg station ligger 15,1 km fra Skjern sydvest for Herborg kirke. Også Herborg mistede sine læssespor i 1970 efter henstilling fra Banetjenesten. Videbæk station ligger 19,5 km fra Skjern. Selve stationen byggedes 400 m nord for landevejen. Efter henstilling fra lokale brugere blev der i 1930 anlagt et trinbræt ved overkørslen ved hovedvejen dækket af stationens signaler. Videbæk station havde to spor for persontog og et omløbsspor med stikspor til enderampe. I stationens nordøstlige ende lå en enkeltsporet lokomotiv remisse med en foranliggende 13 m drejeskive. Efter nedlægningen af persontrafikken blev stationsarealet solgt og der anlagdes nye læssespor umiddelbart syd for hovedvejen.
Anden verdenskrig
Trafikken blev ikke som håbet og allerede i 1928 blev Videbæk borgerforening trukket ind i drøftelserne om banens fremtid. I 1930 nedsatte DSB et udvalg, der skulle undersøge en række sidebaner, blandt andre Skjern – Videbæk banen. Udvalget kom med flere løsninger:
- Nedlæggelse af persontrafikken og fortsættelse af godstrafikken med rangertraktor fra Skjern.
- Motorisering af persontrafikken med lette motorvogne (der anvendtes på undersøgelses tidspunktet damplokomotiver af litra J, en 3. kl. personvogn litra CCB, en personvogn for 2. og 3. kl. litra Bf samt en pakvogn litra Ed på banen).
Men efter lokal aktivitet om banens fremtid fik de små benzin motorvogne litra Me lov til at køre videre.
Under 2 verdenskrig gjorde banen atter meget fyldest. Nu var togene atter så store, at der igen måtte indsættes damplokomotiver. Hvor der i banens første år blev benyttet damplokomotiver af litra A og B samt G, så var det under 2. verdenskrig litra G og O, mens der sporadisk anvendtes litra K og D maskiner. Det var maskiner fra Århus, der under ophold i Skjern, kørte disse tog frem og tilbage til Videbæk, inden de atter returnerede fra Skjern via Herning til Skanderborg og Århus.
Efter 2 verdenskrig, da forsyningerne atter blev normal, vendte de små Triangel-motorvogne atter tilbage, denne gang i form af litra MC og litra MF. Der kørtes forsat med seks tog daglig mellem Skjern og Videbæk – med maksimal 45 km/t. Da de små triangel motorvogne efter hånden var nedslidte, blev persontrafikken nedlagt den 2. oktober 1955. Godstrafikken forsatte derefter de næste 26 år. Men den 1. juni 1981 blev også denne trafik indstillet.
Banen nedlægges
Herefter lå banen i dvale de næste 19 år. I 1990 ville statsbanerne sælge banen til Skjern og Videbæk kommuner, og i 1993 blev banen købt af de 2 kommuner og Ringkjøbing Amt for 100,000 kr. Banen blev herefter overdraget til Skjern-Videbæk Veteran Jernbane (VSVJ), som blev stiftet året før, den 24. juli 1992.
Den 22. december 1998 blev VSVJ lagt sammen med VestJysk Model-Jernbane og banen bruges i dag til kørsel med skinnecykler, hvor Videbæk-Skjern Veteran- og Modeljernbane udlejer og vedligeholder 15 cykler. Derudover råder foreningen over arbejdsmateriel til vedligehold af banen.